Skip to content back to nav
 
 

Hjælp til betalingsside

penge.jpg

Her kan du finde hjælp og link til vores betalingsystem.

Her er link til klubbernes betalingssystem:

https://klubegedal.easykom.net/login

Har du nogen spørgsmål eller oplever du udfordringer med systemet, må du endelig ringe eller skrive til Klub Egedals sekretariat på 72 59 98 81, hvor Susanne vil sidde klar og besvare dit opkald eller på mail via klub.egedal@egedal.dk

Lidt praktiske oplysninger:

Får du ny mail adresse, er det meget vigtigt, at du giver sekretariatet besked, da dette udløser et nyt login.

Det er ikke muligt at lave en decideret tank-op, men du kan under "adviseringer" bede om, at få en mail, når kontoen er nået et bestemt beløb.

Er dit barn på besøg i en af de øvrige klubber i Egedal, skal vi gøre opmærksom på, at kortet ikke kan benyttes.

Hvis dit barn ønsker overflytning til en anden klub, aftales dette med den pågældende klub og evt. restbeløb fra dit barns konto udbetales til din nem konto. Hvorfor der efterfølgende skal indbetales via den nye klub. Er dit barn tilmeldt madordningen bliver barnets automatisk afmeldt og du skal aktiv tilmelde dit barn via den nye klub. Der udstedes et nyt medlemskort til dit barn.

Du logger ind med samme mail og log in som før.

Ved udmeldelse af klub, tilbageføres evt. restbeløb på dit barns konto til din nem konto. Og evt. tilmeldte abonnementer afmeldes automatisk.

Mister dit barn sit klubkort, kan et nyt bestilles ved at kontakte sekretariatet. Et nyt medlemskort koster 20 kr.

Får du nyt betalingskort, skal du huske at tilknytte dit nye kort til de abonnementer dit barn er tilmeldt (kanin/madordning).

 

Madordning:

Tilmelding til madordning via Easykom, sker via fanen "Abonnementer".
Her trykkes "tilmeld" (grøn knap) og kortoplysninger indtastes.
Herefter vil abonnementet blive trukket hver den 1. i måneden.
Ved tilmelding efter den første i en måned, træder abonnementet først i kraft den efterfølgende måned.
Her kan efter aftale med klubben, indbetales på barnets kort, og så trækkes betalingen for indeværende måned i klubben.

Er man 100 % tilskudsberettiget, er klub kontingent gratis og det er gratis at være tilmeldt madordningen samt gratis at lave ting på værkstederne i klubben.

Er man 50 % tilskudsberettiget (mellem 1-99 %) får man en del af sit klub kontingent betalt og man betaler kun 50 % af udgiften til madordningen. Tilskuddet beregnes automatisk, når dit barn køber i klubben eller du tilmelder dit barn madordningen via forældreindgangen.

Ved tilmelding til madordning ses den fulde pris på siden, med ved opkrævning er tilskuddet beregnet og du bliver kun opkrævet for 50 % af den tilmeldte pris.

Da det er indkomstbestemt om et barn er tilskudsberettiget, beregnes hver måned, det aktuelle tilskud og I vil derfor kunne opleve at i, i nogle måneder ikke har samme procentsats.

Man kan få tilskud til:
  • Madordningen
  • Køb af mad, frugt, myslibar, bolle, toast m.m.
  • Kreative ting på værkstederne fx billeder, perler, rollespilsvåben m.m.
Man kan ikke få tilskud til:
  • Ture/kolonier (biografture, tivolitur, Vilde vulkaner, sommerkoloni m.m. )
  • Arrangementer (julefest, overnatning, LAN m.m. )
  • Dyreordning (kanin)
  • Mistet medlemskort
Der gives ikke tilskud i vore Ungdomsklubber/ Ungehuse.