Skip to content back to nav
 
 

Opdatering fra Sødalen

sødalen Nyheder1

Ny midlertidig leder

Kære forældre

 

 

Som bekendt, stoppede Per Bølling desværre som daglig leder på Sødalen, med udgangen af uge 42.

 

Jeg er blevet bedt om at overtage rollen som daglig leder af Sødalen indtil videre. Mit navn er Hamid, jeg er 39 år, gift, far til 2 dejlige børn og bosat i Roskilde kommune.

 

Jeg har været daglig leder af Stengårdens Byggelegeplads i Ølstykke, de sidste 6 år, en stilling som jeg er glad for og stolt af.

 

Vi har igennem de sidste 6 år fordoblet vores medlemstal og samtidigt udvidet klubben med en masse nye aktiviteter og tiltag.

 

Det er samtidigt lykkedes os at skabe et rigtig godt samarbejde med skolerne i vores distrikt, til stor glæde for både medarbejdere og børn.

 

Når jeg vælger at nævne ovenstående skyldes det at jeg med mit kendskab til klubberne i kommunen, kan se store muligheder for udvikling, med de faciliteter og ikke mindst medarbejdere som Sødalen besidder. Jeg har brugt det meste af sidste uge på at mødes med alle medarbejdere og har også hilst på nogle af børnene. Med det udgangspunkt, glæder jeg mig til at komme i gang med arbejdet og forhåbentligt være med til at gøre Sødalen til et endnu bedre tilbud.

 

På baggrund af de nye (og gamle) COVID-19 retningslinjer, kommer der til at være nogle justeringer på Sødalen, i den kommende tid. Til dels for at imødekomme de nye krav, men også for at skabe de bedste rammer for vores medlemmer. Her er nøgleordene, nærvær, tryghed, samt flere pædagogiske og hyggelige aktiviteter. Vi har i personalegruppen gjort os en masse overvejelser omkring, hvordan vi på trods af restriktioner omkring samvær, afstand osv. kan skabe et tilbud, som vil børnene og omvendt.

I den kommende tid, skal der bages, laves bolsjer, der skal være dans, brætspil og bevægelse, udover alle de gode aktiviteter der er i forvejen.    

 

De fleste aktiviteter har foregået ude de sidste mange måneder. Vejret bliver desværre koldere og mere vådt i den kommende tid og det er ikke længere holdbart kun at opholde sig ude. Vi har i samråd med kommunens COVID-19 taskforce og vores områdeledelse kigget på mulighederne, for at årgangsopdele og begynde at anvende indendørsfaciliteterne. Det har vi efterfølgende lavet en plan for i personalegruppen, som vi vil føre ud i den kommende uge.

 

Vi kommer fortsat til at have vores fantastiske madordning, dog kommer vi til at ændre faconen og uddeling, så vi både kan frigøre plads og varme hænder til aktiviteter med ungerne. Det vil betyde at maden i den kommende tid vil være pakket og klar, når børnene kommer fra skole, således at de ikke skal stå og vente op til 30 min på at få maden udleveret. Maden vil blive udleveret fra 4 forskellige steder på matriklen, til hver årgang.

 

På den måde undgår vi at de som nu, står i kø og skal blande sig imellem årgangene og nedsætter dermed smitterisikoen. Vi er helt bevidste omkring vigtigheden af en god madordning og prioritere derfor også gode og sunde retter.

 

Ovenstående betyder derfor at vi så kan opdele vores store køkken/caferum op i flere sektioner(årgange), indrette det med siddepladser mm. således at børnene igen kan være inde i varmen.

 

Jeg har som leder også besluttet at Sødalen fra nu af, slår dørene op allerede fra kl. 13:00. Børnene skal derfor ikke længere som nu, stå og vente udenfor, når de kommer fra skole. De kan gå direkte ind og påbegynde dagen i klubben.

 

I forhold til arrangementer og aktiviteter udenfor vores normale åbningstid, er vi desværre stadig pålagt at udskyde/aflyse. Det betyder blandt andet at vores kommende Lalandiatur IKKE bliver til noget. De af jer der har betalt, vil få pengene refunderet på jeres nemkonto. Vi beklager omstændighederne, men er selvfølgelig nødt til at overholde myndighedernes retningslinjer.

 

Vi håber på jeres forståelse i disse tider og er taknemlig for at I støtter op omkring de nye tiltag.

 

På forhånd tak

 

Hamid Hosheni

daglig leder af Sødalen og Byggeren