Skip to content back to nav
 
 

Madordning

sødalen Pasta-kylling-salat

På Sødalen tilbyder vi en madordning til alle medlemmer.

Egedal kommune har fokus på sundhed. 

  

Det betyder bl.a. at vi skal tilbyde børnene i fritidsklubben et mellemmåltid hver eftermiddag. Mellemmåltidet er vigtigt i forhold til børnenes almene trivsel og velbefindende, mange er sultne efter de har været i skole og har brug for noget at spise når de kommer i klubben. 

 

På Sødalen har vi gennem mange år haft en madordning, men vi ønsker at højne kvaliteten og tilslutningen.

 

Eks. på hvordan en madordning kan se ud i løbet af en uge.

 

Mandag:     Kyllingelår med salat.

Tirsdag:      Lasagne med hjemmebagt flute

Onsdag:      Kalkunfrikadeller med Naanbrød 

Torsdag:    Tomatsuppe med bacon og hjemmebagt flute

Fredag:      Frugtkoldskål med kammerjunker (evt. lidt hyggemad)

 

Medlemmerne har indflydelse på hvad der laves i de forskellige uger og vil når det er muligt blive inddraget i madordningen og i afviklingen af denne. Vores betaling- og administrationssystem vil gøre tilmelding og betaling meget enkel.

 

Vores madordning  koster 95 kr. om mdr. og for dem vil man få et måltid mad og to stykker frugt hver dag. Der kan være mange penge at spare ved at tilmelde sig denne ordning, se udregning (priser pr. 01-04-14: 20 måltider a' 10 kr. = 200 kr. 40 stk. frugt a' 4 kr. = 160 altså 360 kr.) Prisen for et måltid mad vil pr. 01-08-20. være 10 kr.  og frugt 4 kr. for medlemmer som ikke er tilmeldt madordningen.

 

Der er ikke mad og frugt i ferierne, så der skal man selv have madpakke med.